|
Ince Theater Culver City I Ince teatret er der en mærkbar spænding mellem det ydre og det indre tryk. Hvis det ene giver, tager det andet straks imod. Teatret er placeret midt i en park, som markerer den østlige udkant af den nyligt udviklede bymidte i Culver City. Der er plads til 450 tilskuere indenfor og 80 på taget foran en filmskærm, som vi har reddet fra en lokal drive-in bio, der stod til nedrivning. Vi transporterer den hen til teatret og bruger den til at vise videoer på taget, beskeder, reklamer, nyheder. Ikke så indadvendt. Begrebsmæssigt er bygningen en duel, ikke blot mellem ydre og indre krav, men også mellem Pythagoras og hans ærkefjende, selvom jeg ikke er helt sikker på, hvem det så er. Måske lyden "OM". Hvordan kan man fysisk skabe en arkitektonisk repræsentation af det, der ikke kan afgrænses begrebsmæssigt? Derfor er den uigenkendelig, denne anti-3,4,5 trekant. Den er anti-Euklid, anti-system/mængde/mål. Pythagoras vokser ud af det grænseløse og forsvinder i det formløse. Her er elementer fra de tre sfærer. Yderbeklædningen på toppen er en gennemhullet overflade, nominelt af akustiske grunde. Står man på jorden, kan man se men ikke høre, hvad der foregår i tag- teatret. Det er lydisoleret. Det tekniske, akustiske argument fulgte efter beslutningen om at gøre overfladen til sfærens antitese. En anden akustisk væg kommer sfærerne indeni i forkøbet. Så der er to "OM" lyde, der på uvederhæftig måde er forbundet med lydtransmissionen, og konkurrerer med sfærerne om den begrebsmæssige f rsteret. Den store stålbjælke, der omgiver sfæren, er ikke at opfatte som en omkreds. Bjælken følger sidde-pladsernes profil og retter sig ikke efter sfærens gængse geometri. Så er der nogle dragere, som følger sfærens buede form og ligger vinkelret på de store, ringformede bjælker. Dermed er de afhængige af både sfærens og af ringenes geometri, som igen er afhængige af indre, pragmatiske omstændigheder. Når ringene skifter stilling, så gør de sekundære støttebjælker det også, da de står i et retvinklet afhængighedsforhold til ringene. Ince teatret rækker ud over sin rumlige mulighed. For at opnå det, var jeg nødt til at bryde ud af alle de begrænsninger, der ligger i formuleringen af en genkendelig geometri. Jeg måtte skabe en geo- metrisk antitese. Nogen kaldte det konflikten mellem det dionysiske og det apollinske. Apollon er fornuftig, medens Dionysos formodes at eksistere hinsides intellektet. I mit tilfælde er Dionysos/Apollon konflikten et meget præcist bud på min bevidsthed. |