|
Norton House Venice, California 1984 Dette tre-etages hus er opført på en af områdets typiske, smalle strandgrunde og grænser på vestsiden op til en meget befærdet strandpromenade og på bagsiden op til en passage. Ejernes krav gik på et ønske om havudsigt uden at få stillet deres privatliv til skue for forbipasserende og for naboer mod nord og syd. En kassekonstruktion beklædt med blå kakler udgør basis for den enkle opstabling af de elementer, der indgår i bygningen. Denne kasse indeholder et arbejdsrum til forsiden og bagerst to soveværelser samt en garage med plads til to biler. Yderligere opholds- og soverum er placeret på de næste to etageniveauer og således både løftet fri af gaden og trukket tilbage fra strandpromenaden for at sikre privatlivets fred og samtidig give plads til terrasser med havudsigt. Den brede tagterrasse på det andet etageniveau fungerer også som en visuel stødpude mellem strandpromenaden og de kombinerede opholds-køkken- og spiserum, og ligger i forlængelse af disse rum når glasdørene åbnes. Køkkenets dybe ovenlysskakte giver udsyn til soveværelserne på tredje niveau og fungerer dertil som åbninger i det lange smalle opholdsområde. På vestsiden af den store tagterrasse fører en trap- pe op til et fritstående arbejdsrum, hvis form bringer mindelser om livredderskurene på stranden; et stærkt, kompositorisk element, især når det betragtes fra terrassen foran soveværelset på det tredje etageniveau. Privatlivets fred er sikret på de to balkoner på bagsiden af bygningen og på taget med de nemme adgangsforhold. Herfra har man panoramaudsigt over det meget varierede nabolag. De ydre materialer omfatter betonblokke, glas-erede kakler, pudsede vægge og træbjælker. Disse forskellige overflader og farver gengiver det visuelle kaos i det bymæssige landskab, som omgiver bygningen. |