FRANK O. GEHRY & ASSOCIATES

Wosk Residence 1984

Beverly Hills

Dette projekt er en renovering af et fireetages lejlighedskompleks, som er beliggende i et fredeligt boligområde domineret af toetages bygninger.

Ejeren ønskede at bebo den øverste halvanden etage og at udleje resten af lejlighederne. Derfor blev renoveringen koncentreret om de øverste etager. Den tredje etage er kun blevet minimalt ændret på ydersiden, hvorimod den øverste etage blev totalt fjernet.

De forskellige rum blev genopført som en række enkeltobjekter, indrykket fra ejendommens yderkant. Efter ejerens ønske blev de tre bevarede etager pudset og malet lyser de, og de fungerer nu som piedestal for penthouse lejlighedens skulpturelle former.

Tagkompositionen, med dens annekterede former, ligner en miniatureby og genkalder omgivelserne med hensyn til størrelsesforhold, detaljer og blandede stilformer. Køkkenet er placeret i en blå kuppelform med et ovenlysvindue af blyindfattet glas; spisestuen befinder sig i et drivhus med adskellige gavle, og dagligstuen - der støder op til den - ligger i en klodsformet struktur, hvis hj rneskorsten er beklædt med blå kakler. Et mindre kammer er beliggende inde i en trappepyramide, der står i guldfarvet autolak.

Ejerens arbejdsværelse er anbragt i et hvælvet aluminiumsskur i det fjerneste hjørne af taget. En stor svungen trappe under en sort granitbaldakin forbinder soveværelset på 3. sal, gæsteværelset og to store badeværelser med den øverste etage.

Ejeren, som er kunstner, indgik i et snævert samarbejde om rummenes indretning, en indretning der i modsætning til de kolliderende formudtryk i det ydre er sammenhængende og udstrakt.

Den rundhåndede brug af glas medfører en masse naturligt lys og giver samtidig en dejlig vid udsigt over byen. Ydermere er de fleste af tagelementerne synlige inde fra bygningen, hvilket skaber et uventet landskab. Ejerens farverige kakkelarbejder komplementerer den rummæssige enkelhed i det indre og indgår også som det væsentligste element i en udendørs bar, som er delvist gemt af vejen blandt tagkompositionens former.